Wiki-sundhed

Verden går åbenbart imod større åbenhed på flere fronter. WikiLeaks tirrer verdens magthavere, og også på sundhedsområdet indser flere og flere, at åbenhed gavner de fleste.

Frontløberne for al den åbenhed, vi pt. er vidner til, er it-folket. De har i årtier hjulpet hinanden, tænkt open source og lavet tusinder af fora, hvor den ene hjælper den anden. Hvorfor? Fordi det virker. Hvis man giver lidt, får man en masse igen. Egentlig ikke nogen ny opfindelse, men alligevel ...

Mange lider af en sygdom, men endnu flere lider af en eller anden form for skavank, der plager dem i hverdagen og som de i årevis forsøger at komme til livs. Men desværre ofte forgæves, fordi man hver især skal afsøge markedet og gøre sig sine egne bitre erfaringer.

Med open source sundhed - eller Health 2.0 som det hedder på nydansk - har man endelig en mulighed for at dele sin sundhed på en systematisk facon: registrere bivirkninger for enhver behandling, sammenligne behandlingsformer samt dele sine erfaringer med andre mht. hvilke behandlere, man har prøvet.

Derigennem sparer den enkelte en masse besvær og kan lære af andres erfaringer.

Og som alt andet open source er det naturligvis gratis at være med. Man skal blot registrere sig på Lachion og begynde at dele sine erfaringer.

Lachion
- share health

Lyt til kroppen

Når man har været alvorligt syg, kan følgende tanke ikke undgå at strejfe én: blev jeg syg af en tilfældighed - eller er der noget i mit liv, jeg har gjort forkert? Det er svært ikke at lede efter en årsag - noget logisk. Der er da også skoler der taler om psykosomatiske sygdomme og allerede de gamle grækere talte om en sund sjæl i et sundt legeme. 

Det store spørgsmål for mange bliver dog, hvad det så vil sige at have en sund sjæl. Er det at leve i overensstemmelse med sine sande værdier? Hvis dette er tilfældet, kan det jo unægtelig godt tyde på, at der med så megen sygdom er mange, der ikke lever helt hundrede procent i overensstemmelse med deres egentlige værdier. Og så er det måske at kroppen galer op og går i trods som et 2-årigt barn ... 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vores sygdomme er en unaturlig reaktion; eller om det i virkeligheden er en sund reaktion på noget unaturligt ... 

De fleste af os vil have udvikling - men helst ikke forandring. Og de fleste af os SKAL møde en eller anden form for krise for at udvikle sig. Sygdom kan være en meget alvorlig krise - men kan derfor også være en chance til at udvikle sig rigtig meget og se nærmere på nogle af de forhold, der måske har været med til at udløse sygdommen ...

Og så havner vi ved det gamle mundheld: "What does not kill us - just makes us stronger". 

Til Lachion. 

Griseri

For nylig så jeg filmen "Food Inc." og var efterfølgende bogstaveligt talt ved at få maden galt i halsen. Jeg tænkte,  som man altid gør, når man ser noget fra "Over there" at SÅ slemt kan det vel heller ikke være fat herhjemme i lille beskyttede Danmark.

Mindre end et par dage senere, var der - igen - en udsendelse om kødskandaler i Danmark. Forkert mærkning, ommærkning, snyd med oprindelsesland, gammelt kød, hvor man skraber det rådne væk og hakker resten i pølser, der sælges som friske varer ...

Læg dertil, at almindelige grise i Danmark starter livet med at få kuperet (klippet) halen af uden bedøvelse, hvorefter de bliver proppet med vækstfoder og penicillin som danner resistens mod farlige sygdomme. Mange af grisene når at dø pga. elendige staldforhold inden de ender deres dage på slagteriets samlebånd. Inden kødet når butikken er det sikkert pumpet op med vand og salt, så man kan tjene lidt mere på det.

Så var det at jeg tog en drastisk beslutning: Slut med svineriet. Jeg køber ikke længere kød, som jeg ikke er sikker på kommer fra ordnede forhold. At vores standard omkring fødevarer er så lav, at det bare handler om IKKE AT BLIVE SYG, synes jeg ikke er godt nok.

Vi er hvad vi spiser, og hvad og hvordan vi spiser skaber vores fysik og vores liv. Mad, altså god, sund, vel tilberedt mad af gode råvarer, er givetvis med til at forebygge sygdomme. Så egentlig burde efterspørgslen være enorm på ordentlige fødevarer. Salget af økologi stiger da heldigvis også fortsat.

Så mon ikke der er i virkeligheden er flere end mig, der er ved at være rigtigt træt af mad-svineriet?

De glemte patienter

I Allerød og Hillerød skændes borgmestrene om, hvor det nye storsygehus skal ligge og beskylder hinanden for kommunal egoisme. I Århus brænder Regionen over en kvart milliard af på et fejlslagent byggeri ved Skejby, og i Vestjylland er processen om et storsygehus gået helt grassat. Hvad er det lige der sker, tænker man. Er det Murphys lov der hersker? Og hvor er kunderne (=patienterne) henne i dette politiske spil?

Hvis ovennævnte bare var tilfældige enkeltsager, kunne man måske tage det hele lidt mere roligt. Men hvis man derimod ser det hele i et lidt større perspektiv og kigger på fejlslagne projekter omkring elektroniske patientjournaler, vikarbureauer, der scorer kassen, læger der tjener dobbeltløn ved at arbejde sideløbende på privatklinikker - ja så fristes man til tro, at der i den grad mangler ledelseskraft og overblik.

Det mest frustrerende er i og for sig ikke, at der sker en fejl i ny og næ. Det gør der så mange andre steder også. Det er i og for sig heller ikke, at man tydeligt kan se et mønster, der øjensynligt får lov at fortsætte i det uendelige. Nej - det allermest frustrerende er, at der stadig er rigtigt mange politiske beslutningstagere, der hårdnakket hævder, at det hele kun er et spørgsmål om ressourcer. Bare man tilfører flere ressourcer, så slipper man for at fyre personale. Bare man får flere penge, så kan man øge kvaliteten i behandlingen osv.

Hvilken illusion! Det svarer til at hælde mere benzin på en bil, der kører dårligt, fordi håndbremsen er trukket og der ikke er olie på motoren. Hvornår begynder nogen at interessere sig for sagens kerne: systemet, strukturen, processerne - og alt det andet grundlæggende for at få mere ud af ressourcerne til gavn for dem det hele handler om: De glemte patienter.

Skriv din egen historie på Lachion

Nu "forsker" patienterne selv

Der forskes en masse i forskellige behandlingsformer. Men fælles for meget af den forskning der foregår er, at den som udgangspunktet skal kunne betale sig rent kommercielt. Det betyder omvendt, at der givetvis er mange typer behandling som der aldrig bliver forsket i, selvom de måske kunne være mere effektive eller give færre bivirkninger. Det er naturligvis en privat virksomheds gode ret og pligt at forske og udvikle produkter, der kan tjenes penge på.


Udfordringen er imidlertid, at det ikke nødvendigvis er fyldestgørende i forhold til de muligheder, der ellers ville kunne findes for at behandle og forebygge sygdomme. Hvis vi alene forlader os på markedsmekanismer, når vi udvikler lægemidler, er risikoen, at vi bevidst eller ubevidst overser muligheder der ligger lige for, men som har et utilfredsstillende økonomisk potentiale. 


Derfor er der brug for, at iværksætte andre typer forskning, som kan supplere den traditionelle. Staten kunne påtage sig et ansvar her, men måske allervigtigst, kunne patienterne selv påtage sig et ansvar ved at gå sammen på fx et online medie og rapportere om effekten af deres behandlinger. 


På Lachion er dette muligt. Her skaber patienter ny viden om deres behandlings effekt - både den tilsigtede og den utilsigtede, som kaldes bivirkninger. For at åbne op og få øje på nye muligheder kan man på Lachion både registrere  sine erfaringer med traditionel medicin og med nye, alternative behandlinger som fx homøopati, akupunktur osv. 


Selvfølgelig er der ikke tale om forskning i traditionel videnskabelig forstand - men jf. ovenstående problemstilling - er det et godt supplement til et system der endnu ikke er gearet til at opsamle alle muligheder. 

Giver høj alder bivirkninger?

Når man forsker i bivirkninger, tester man ofte stofferne på unge, sunde og raske mennesker og ofte kun et stof ad gangen. Men hvad sker der med ens indre organer, når  man ikke længere er så ung og rask? Nyrer og lever fungerer måske ikke så effektivt som tidligere, og samtidig kan det være, at man måske ikke helt lever så sundt, som man gjorde en gang ...

Hvis man så samtidig pludselig indtager flere slags medicin på én gang, kan de godt være, at ens krop reagerer noget anderledes. Nogle mener, at op til 30 pct. af alle symptomer hos ældre mennesker, skyldes den medicin, de indtager. Det vil i praksis sige, at den medicin, som skulle gøre én rask, i nogle tilfælde kan virke lige modsat og gøre en syg, hvilket jo i sig selv er ret tankevækkende.

Kommer man altså først i gang med forskellige typer medicin, er der altså en risiko for at man kommer ind i en slags ond spiral, hvor man får flere og flere symptomer, der så skal behandles med ny medicin, som så igen kan skabe nye problemer ...

På Lachion kan du selv registrere dine bivirkninger og være med til at skabe ny viden om den behandling, du bruger.

Den tålmodige patient

Man skulle tro, at ordet "patient" kom af det engelske "patience" og betød tålmodighed. For nylig skulle jeg til en undersøgelse med min kæreste på et af landets mest moderne sygehuse. Elevatoren kunne selv tale og bragte os hurtigt til den rigtige afdeling. Der duftede af hospitalssprit blandet med gammel, opbrugt luft fra sengeafsnittene. Da vi havde meldt os ved lugen, blev vi bedt om at tage plads - og så begyndte vi at vente.

Det tog ikke mere end en halv time at bladre de slidte dameblade fra sidste år igennem. Jeg sad og betragtede de automatiske døre gå op og i. Igen og igen. En eller anden sensor havde bestemt sig for at leve sit eget liv, og døren åbnede og lukkede uanset, om der kom nogen eller ej! 

Nu var to timer gået. Mørket udenfor det pansertykke glas var begyndt at trykke sig ned over bygningen. Jeg skiftevis rejste mig og satte mig ned igen. Forsøgte at mobilisere al min tålmodighed. Maven var begyndt at knurre, men der var selvfølgelig ingen mad, så jeg hældte en halv kop daggammel kaffe i et plastickrus. Den smagte bitter-fælt og var højest et par grader over stuetemperatur. Så satte jeg mig ned igen. Nu var der gået tre timer og det virkede som om natholdet umærkeligt havde indfundet sig.

Flere gange var jeg henne ved lugen for at spørge den tilsyneladende hårdt pressede sygeplejerske om, hvornår vi kunne forvente at min kæreste blev undersøgt. ”Når der kommer en læge”, mente hun. Da jeg ikke havde svært ved at følge den betragtning, satte jeg mig igen tungt ned i den tyndt polstrede stol. Vi nærmede os fire timer. Hvad jeg end havde haft af reserver af tålmodighed, var nu definitivt brugt op. Hvordan kan man få mennesker til at sidde og vente i fire hele timer på at blive tilset af en læge? Mangler vi læger? Har vi ikke verdens bedste velfærdssystem – eller er det bare en illusion, vi så gerne vil holde fast i?

Senere slog jeg ordet ”patient” op, og fandt ud af, at det faktisk kommer af latin ”patiens”, der betyder ”lidende”, og nu forstod jeg pludselig hvorfor ... 


Gå til Lachion

Virkelige bivirkninger

Danskerne har længe været rigtig gode til at tilegne sig viden omkring sundhed og sygdom på internettet. Man taler om den informerede patient - men nu er der også mulighed for selv at være med til at skabe viden. Som bruger på Lachion kan man begynde at registrere de behandlinger, man har erfaring med.

At hver patient begynder at lægge sin behandlings-puslebrik betyder, at der fremkommer et mere overordnet billede omkring hver behandlingsform. Hvilke bivirkninger kan man fx forvente sig af en given medicin? Et er jo, hvad der står i indlægssedlen, noget andet er, at man måske pludselig ser, at rigtig mange, får bivirkninger af medicinen.

Måske er der helt nye bivirkninger, der ikke stod noget om på pakken - måske er de kraftigere, eller måske opleves de bare på en bestemt måde. Noget medicin er testet af på unge, raske mennesker. Men hvordan påvirkes ældre, svagere mennesker, der måske har færre kræfter og måske sågar tager andre typer medicin samtidigt?

Den viden kan man kun få ved at lave rigtige optegnelser med rigtige mennesker. Og det er bl.a. hvad Lachion går ud på: at samle erfaringer fra os alle. På den måde skabes der ny viden der er større end summen af de enkelte dele.

Gå til Lachion

Sundhedsmæt?

For nylig kunne man læse, at danskerne slet ikke kan finde rundt i de mange forskellige råd og vejledninger omkring sundhed og kost. Fx kan folk ikke huske om det er mættet eller umættet fedt, der er sundt. Vi lider angiveligt af en slags overmæthed hvad angår information og råd.

Så meget, at vi glemmer de helt basale grundprincipper. Men kan det virkelig være rigtigt, at vi helt har slået hjernen fra og ikke længere kan tænke selv? Hvordan kan noget så enkelt, som ethvert barn helt naturligt formår, blive gjort så komplekst og indviklet, at vi helt slet ikke kan hitte rundt i det?

Små mennesker (læs: børn) er af naturen glade, spiser det, deres krop har brug for, leger og sover og er i det hele taget i fin balance. Men noget går åbenbart galt i løbet af opvæksten. Spørgsmålet er bare hvor, hvornår og hvorfor?

Hvad er det for impulser, der kan bringe os så meget ud af kurs, at vi ikke engang kan huske, hvad der er godt og sundt for os? Måske er det slet ikke noget eller nogen omkring os. Måske er det os selv, der bare har givet op og vænnet os til ikke at lytte til vores krop, som vi gjorde, da vi var små.

Måske er løsningen langt mere simpel, end man forestiller sig. "Back to basics", kunne man næste sige. Som med mange andre ting, finder man svaret - ikke uden for sig selv, men inden i sig selv.

Gå til Lachion

Det syge Danmark

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2008 4,9 mio. lægebesøg med offentligt tilskud i Danmark. Det svarer til, at praktisk talt alle er syge mindst en gang om året! Hvor mange der går til alternative behandlere eller undlader at gå til behandling, hvor de i virkeligheden burde, findes der ikke umiddelbart tal på.

Interessant er det også at opfattelsen af, hvad det vil sige at være syg forandres i disse år. Mange mennesker er således på permanent medicinering, uden at de nødvendigvis opfatter sig selv som syge, og samtidigt bliver det på den anden side mere og mere almindeligt at "tage et eller andet" - det være sig kosttilskud, receptfri medicin eller såkaldte præstationsfremmende midler.

Man kunne mene at denne udvikling står i lidt skarp kontrast til de gamle romeres devise om "en sund sjæl i et sundt legeme", eller "Anima Sana In Corpore Sano".

Det er under alle omstændigheder interessant at notere sig, at flere og flere mennesker – syge eller ej – bekender sig til forestillingen om, at svaret på vores helbredsmæssige udfordringer altid ligger i at tilføre frem for at fjerne noget ... 

Gå til Lachion

Kroppen som fængsel

Mange, der lider af en sygdom, har en ting til fælles: kroppen kan føles som et fængsel, man er spærret inde i. Der findes et utal af modbydelige sygdomme, der hver har deres egen måde at begrænse kroppens frihed på. 


Nogle gør én handicappet et bestemt sted, mens andre påvirker hele kroppen og nedsætter dens generelle funktion og ens velbefindende. At have en krop, der fungerer perfekt og er i balance er i virkeligheden den ypperste luksus, et menneske kan have. 


Men ofte erkender vi det først, når vi ER blevet syge og den frie krop er blevet historie. I virkeligheden kan vi - alle læger og vores veludviklede medicin til trods - ikke tage noget for givet. Vi ville ønske, at der var en højere retfærdighed, et slags regnskab hinsides, som kunne sikre os mod alskens sygdomme og ulykker.


At spise sundt og motionere er selvsagt vigtigt; men det bliver aldrig nogen garanti. Når alt kommer til alt, er det vigtigste nok vores evne til at værdsætte og føle taknemmelighed. Og hvor svært det end kan være, når man er tynget af sygdom, så er denne evne vigtig at opøve uanset, hvor man står i livet. 


Det lyder selvfølgelig som en ældgammel floskel, men det er stadig sådan, at livet er en gave. Hver dag!


Gå til Lachion

Patienter skaber ny viden på nettet!

Når man fejler et eller andet - alvorligt eller mindre alvorligt - er der ofte uoverskueligt mange tilbud at vælge imellem. Af og til hører man fra lægen, at det kan man ikke rigtigt forklare, eller at det må man lære at leve med. Eller man får tilbudt en type medicin, der giver bivirkninger i større eller mindre grad. Endelig kan man jo også forsøge sig i junglen af alternative behandlere. Men mest afgørende er nok, at man lytter til sig selv og spørger sig selv til råds. Man ved selv bedst, hvad der er rigtigt, men selvfølgelig kan det også være rart at vide, hvad andre har gjort i en lignende situation. På Lachion kan alle lægge data ind omkring deres sygdom og behandling. Og takket være en omfattende database kan man se, hvem der har prøvet samme behandling, hvor længe samt hvilke bivirkninger, der evt. er rapporteret om. Hele dette fænomen - at patienter på nettet går sammen og skaber ny viden - kaldes Health 2.0. Det er selvsagt ikke en erstatning for lægen, men snarere et supplement, der kan være interessant for rigtigt mange patientgrupper. 

Gå til Lachion.

Nix pille!

Danskerne spiser piller og kosttilskud som aldrig før. Vi hører igen og igen, at nu skal vi spise fiskeolie, nu skal vi have D-vitamin, jern og kalk. Hvis vi drikker kaffe eller ryger, skal vi skovle C-vitamin ind, og ind imellem kommer der så en eller anden kontraordre - enten fra en "ekspert" eller fra Sundhedsstyrelsen. Hvad skal man tænke - hvad skal man tro? Er vi ikke nået så langt ind i junglen, at ingen længere rigtig kan sige, hvad der er op eller ned, rigtigt eller forkert?

Bag ved alle de sikkert velmente råd kan der være forskellige interesser: økonomi, ønsket om at "styre", kamp om autoritet osv. Under alle omstændigheder må man som almindelig forbruger stille sig selv det spørgsmål, om de mange råd nu også er helt neutrale. Oven i det kommer så hele diskussionen omkring individuelle forskelligheder i sundhedstilstand, alder, livsstil og måden at belaste sin krop på.

Kan det virkelig være rigtigt, at man kan udstede en standardanvisning omkring kosttilskud der gælder for alle mennesker? Det virker ikke helt sandsynligt. Som nævnt anbefales rygere og kaffedrikkere mere C-vitamin end andre mennesker. Professionelle idrætsudøvere falder også ind i en mere speciel kategori og rådgives ofte til at tage høje doser af vitaminer og mineraler samt specielle diæter.

Hvordan man end vender og drejer det, kommer man ikke uden om, at man som ansvarligt og selvstændigt menneske selv må gøre sig sine overvejelser og træffe beslutninger - ikke kun om kosttilskud, men også generelt omkring, hvad man selv synes, ens krop fortjener. Og uanset hvad, findes der nok ikke den pille, der kun enten er god eller dårlig.

Men på Lachion kan man registere sine erfaringer med diverse piller og kosttilskud og selv angive de resultater, man oplever. Når tilstrækkelig mange gør det, genereres der en brugerbaseret statistik, som alle kan få glæde af.

Gå til Lachion

En (akupunktur)nål i høstakken

I den forgangne uge er sagen om mirakel-lægen Klaus Lundsgaard, der sprøjtede med binyrebarkhormon i stedet for at give akupunktur, vokset yderligere, og der er sågar blevet lavet en forening, der påtænker at stævne lægen. Nu er det spørgsmål, man stiller sig selv: var den en nål i en høstak – eller er der flere behandlere, der snyder på vægten? Og kan man overhovedet stole på nogen længere?

Svaret må vi nok finde i os selv og vores egen dømmekraft. Problemet er, at man som patient ofte er sårbar og i ubalance og dermed et nemt offer for at blive udnyttet. Har man en eller anden lidelse, der bare ikke vil gå væk, ja så føler man sig tvunget til at være åben overfor det der er nyt. Det gælder også behandlingsmetoder og behandlere! Men man skal selvfølgelig ikke sætte sin dømmekraft over styr. En god måde at undgå dette på er ved at være åben og i kontakt med ligesindede omkring ens oplevelser.

Hvis noget virker for godt til at være sandt, er det ofte fordi, det ikke er sandt eller godt. På Lachion.dk er det muligt at bedømme den læge eller behandler, man har prøvet. Det resulterer i to ting. Den ene er, at man reflekterer over, hvad man har oplevet og med hvilke resultater. Det andet er, at andre brugere har mulighed for at tage ved lære af ens erfaringer. På den måde ville man have kunnet nå at advare hinanden i sagen om den lige lovligt kreative akupunktør, hvis skandaløse bedrag altså først nu er blevet afsløret.

At finde den rette medicin og behandling kan være som at finde den berømte nål i høstakken. Tør vi tro på, at Lundsgaard-affæren er en enlig svale eller skal vi simpelthen bare fremover være mere på vagt?

Gå til Lachion

Høfeber eller guldfeber?

Netop nu er det sæson for høfeber eller græspollenallergi, som det også hedder. Næser løber, øjne rinder i vand og det ene nys afløser det andet. Det skønnes, at op imod én million (!) danskere lider af høfeber. Enhver der har prøvet at det, ved hvor irriterende det er og hvor meget det går ud over ens livskvalitet. Nu skulle man tro, at det var en smal sag at kurere noget så simpelt som høfeber, men det er faktisk ikke tilfældet. Antihistaminer, spray, kortison osv. bliver langet over disken på landets apoteker i forsøget på at dulme symptomerne. Men desværre er der mange, der ikke oplever nogen væsentlig bedring de mange præparater til trods. Markedet for behandling er i millionkassen og der bliver lavet rigtig mange penge.

Der  findes selvfølgelig også en masse alternative behandlere, af hvilke mange hævder at kunne hjælpe. Det er sikkert også tilfældet, men man ved jo ikke altid, hvem man skal gå til - hvem der er dygtig og hvem der ikke er så dygtig. Da jeg selv gik på behandler-safari for nogle år siden, besøgte jeg over hundrede behandlere med min kroniske løbenæse. Det var en ekspedition udi alskens forskellige behandlingsformer, præparater mv. Det meste hjalp mig ikke det mindste og var oven i købet temmelig dyrt.

Efter lang tids søgen fik jeg endelig hjælp, men måtte helt til Tyskland - homøopatiens hjemland. Kun takket være en jernvilje og en grænsende til det vanvittige stædighed kom jeg så langt. Mit råd til andre er derfor, at blive ved med at lede efter en egnet behandling - at være kritisk og bruge sin sunde fornuft. Det skal nok lykkes, hvis man ikke giver op. Min egen beretning ligger på Lachion under profilen "Founder".

Gå til Lachion

30 pct. mere effektiv behandling

Der tales meget om vores sundhedssystem, velfærd og nedskæringer. Nu skal så og så mange tusinde jobs nedlægges, plejepersonale skal afskediges og hele enheder og afdelinger lukkes. Samtidig hører vi om fejlbehandlinger, utilfredshed med "systemet" og politikere der ikke har forstand på dét, de beslutter omkring. 


En træt sygehusdirektør toner frem i prime time og skal forklare, hvornår hans sygehus når smertegrænsen og ikke længere kan levere den kvalitet, borgerne har krav på. Et studie fra samme hospital viser, at sundhedspersonalet snart er så presset, at det kan koste menneskeliv. 


Nogen vil hævde at der skal flere ressourcer til. Det vil sikkert også kunne løse en lille del af problemet. Men spørgsmålet er, om vi stiller de rigtige spørgsmål? Noget kunne tyde på, at det ikke er vores læger eller sygeplejersker der ikke er gode nok, men at det måske snarere er selve "systemet" der er skruet forkert sammen. Et tysk forsøg med migrænepatienter gav en besparelse i det tyske sundhedssystem på over 30 procent ved at man simpelthen greb tingene anderledes an, på end den traditionelle facon. 


I stedet for at sende patienten til specialist efter specialist, der så skulle starte forfra med sygehistorie, undersøgelser, symptombeskrivelser osv. - havde man nedsat en tværfunktionel gruppe af læger og behandlere som fra starten kunne arbejde sammen om patientgruppen. Det sparede "systemet" for en masse ukoordineret dobbeltarbejde og spildtid. Samtidig kom patienterne hurtigere i den rette behandling og blev hurtigere hjulpet. 


Så ikke nok med at man sparede en trediedel af omkostningerne, nej man fik oven i købet et bedre produkt og mere tilfredse kunder. Der er sikkert mange læger, der har mod på og lyst til at afprøve nye måder at arbejde og arbejde sammen på. Spørgsmålet er, om "systemet" vil give dem lov?  


Gå til Lachion.

Hvem har ansvaret for sygdommen - og for at blive rask?

Sygdom er hver mands herre, sagde man tidligere. Alle bliver vi syge en gang imellem; nogle selvfølgelig mere eller hyppigere end andre og ofte mere og mere i takt med at vi bliver ældre. Der tales meget om patienters empowerment og Health 2.0. Med førstnævnte menes den enkelte patients mulighed for at blive mere aktiv og ansvarlig igennem viden og indsigt i sin egen sygdom. Med sidstnævnte, Health 2.0, menes det fænomen, at patienter starter en empowerment proces igennem fx sundheds-communities, der er i stand til at opsamle og systematisere data og erfaringer. På den facon opbygger de sammen ny viden og indsigt.

I det traditionelle læge-patient forhold er lægen aktiv og patienten passiv. Lægen spørger - patienten svarer. Ud fra denne traditionelle Q&A-metode, stiller lægen en diagnose og ordinerer en behandling. Jo mere Q&A processen følger lægens egen erfarings- og vidensgrundlag, desto lettere og hurtigere bliver det at stille en diagnose. Men desto større er risikoen også for fejl i såvel diagnose som i behandling.

Jo bedre patienten er til at forklare og formulere sig, og jo mere viden patienten har om egen tilstand, desto mere ligeværdige bliver patient og læge, men desto mere besværligt kan det også blive for lægen. Det kan det, fordi patienter så kan udfordre lægen på både viden og erfaringer og indgå som en mere jævnbyrdig part i relationen, hvilket ofte vil skabe en mindre kontrollabel situation med mindre forudsigelighed til følge.

Det er menneskeligt at fejle og der forekommer masser af fejl hver dag i behandlingssystemet. Det findes der utallige rapporter omkring, og der sættes mange midler af til kvalitetsforbedring, systemer, kontrol osv. Ikke desto mindre kan man argumentere for, at et af de væsentligste steder at sætte ind med kvalitetsforbedring er i den relation der forekommer mellem patient og behandler. Jo mere "skæv" relationen er - desto større er risikoen for at output af denne relation vil blive skæv.

En empowered patient, der tager ansvar for sin egen sygdom og sætter sig godt ind i alle relevante forhold omkring den, vil have større chance for at indgå i en jævnbyrdig relation med sin behandler og vil til syvende og sidst også kunne træffe de rigtige valg i forhold til sin egen situation. Når alt kommer til alt, er det patienten der blev syg, og det må så også være patientens ansvar at blive rask igen.

Gå til Lachion.

13 års ørkenvandring i sundhedssystemet

Jeg har været desperat - på randen af sammenbrud. Lægerne sagde, de ikke kunne hjælpe mig. "Du må lære at leve med det", fik jeg at vide. Det var kroniske polypper i næsen og bihulerne, der var tale om. Danmarks værste tilfælde nogensinde iflg. overlægen på Hillerød. Og astma. Jeg kunne dårligt nok løbe 400 meter uden at føle at jeg kom døden gispende nær.

Polypper i næsen fås i flere varianter og styrker. Mit tilfælde var enestående. Jeg var kronisk stoppet som ved den værste forkølelse. Jeg kunne ikke synke maden uden at sidde med åben mund, og så hvæsede det i næsen som var den stoppet til med tapetklister. Jeg fyldte mig med næsespray og havde min daglige gang til apoteket. Og fik næseblod. Og blev opereret igen og igen. Kom hjem fra øre-næse-hals-lægen med blodige vatrondeller i snuden. En til to dages bedring og så var jeg tilbage til udgangspunktet. Total stoppet. Jeg kunne ikke få luft. Jeg kunne ikke sove: lå flere timer og vendte og drejede mig, tør i svælget. Overtræt. Overkørt. Sov et par timer. Vågnede med sandpapir i halsen. Drak vand. Sov nogle minutter. Vågnede igen. Næsespray igen. Blodtud igen. Vågner ved at vækkeuret ringer halv syv. Har sovet måske et par timer sammenlagt. Dingler forkommen ud i bruseren og prøver at starte en ny dag ...

Dette var min virkelighed igennem mere end 10 år. Der kom et tidspunkt, hvor jeg følte, jeg måtte trodse lægerne. Trodse dommen over mig: at jeg "måtte lære at leve med det". Hvordan kunne jeg acceptere at være så syg så tidligt i mit liv? Hvordan ville resten af livet så blive? Var det hele ved at være spildt? Vendepunktet kom, da en overlæge sagde, at "vi kan jo bare skære det hele ud" - underforstået alle slimhinder og alt væv i hovedet. Det havde jeg altså ikke særlig meget lyst til og jeg blev ved med at sige til mig selv, at der måtte være en anden løsning. Det var der også.

 Gå til Lachion.

Hvad må patienter tale om og hvordan?

Der  findes masser af chat rooms og løse tråde rundt omkring på internettet, hvor man kan som patient eller pårørende kan udveksle meninger og ideer. Et godt eksempel er Regionernes pilotprojekt Patientnetværk der foreløbigt har noget om KOL, diabetes mv.

Men hvor går man hen, hvis man vil diskutere ud fra noget lidt mere konkret? Fx hvis man vil fortælle lidt mere struktureret om de bivirkninger, man oplever med sin behandling?

Eller hvis man vil skrive noget konkret om en konkret læge eller anden behandler? Så bliver der straks længere mellem snapsene. Faktisk er Lachion endnu det eneste rigtige health 2.0 site på dansk. Her kan man systematisk registrere sin erfaring med forskellige behandlingsformer og fortælle, hvilken effekt - positiv eller negativ - man oplever.

På den måde kan andre patienter få adgang til en samlet erfaringsdatabase. Som patient kan det være nok så nyttigt at høre om individuelle historier i løse tråde - men flere og flere finder det nyttigt at kunne opsamle og tilgå en mere struktureret mængde erfaringer.

Fænomenet health 2.0 er på vej frem i flere lande. Fx har USA det såkaldte patientslikeme der startede med patienter inden for sklerose, men nu omfatter en række alvorlige, kroniske sygdomme. Behovet for at tale med hinanden ud fra en fastere struktur end de løse tråde vokser, og det behøver ikke kun være om alvorlige sygdomme.

Gå til Lachion.

Gennemsigtighed i sundhedsjunglen

Det netop lancerede health 2.0 sundheds-community Lachion ønsker at hjælpe patienter til bedre at finde vej i behandlingsjunglen. Derfor finder man på communitiet både traditionel medicin, alternative behandlingsformer og forskellige typer naturmedicin som man kan bedømme ud fra ens egne oplevelser. Der skabes statistik på baggrund af de beretninger, som brugerne opretter, så på sigt kan man få et ganske godt indblik i, hvad brugerne synes fungerer i forbindelse med forskellige sygdomme.

Health 2.0 rammer nu Danmark

Flere steder i verden er det blevet populært at dele sine oplevelser inden for sundhed via sociale netværk på internettet. Nu er fænomenet kommet til Danmark. Det hedder kort og godt Lachion opkaldt efter den græske region Lakonien - et område, hvor man siger, at folk var gode til at fatte sig i korthed og komme ind til sagens kerne. Netop dette er formålet med Lachion: at dele sin viden på en struktureret og "lakonisk" facon. Lachion er åben for alle og i øvrigt gratis.

Tilbage til Lachion.