torsdag den 1. december 2011

Mindre sygdom world wide


Visionen
Meningen med Lachion er at gøre det muligt at dele værdifuld viden omkring sundhed og behandling. Inden for enhver sygdom findes der såkaldt ”spontan helbredelse”, og forskere anerkender placebovirkning på op til 80 procent! Tænk hvis vi kunne opsamle og systematisere al den viden og gøre den tilgængelig for alle i verden? Det er præcis dét, som er vores overordnede vision.

Systematik
Nøgleordet for at virkeliggøre denne vision er systematik. Der findes et utal af diagnoser og lidelser og sågar lidelser, der endnu ikke har et navn. Og der findes næsten uendeligt mange behandlingsformer inden for både den traditionelle og alternative behandlingstradition. Så det kræver en nøje planlagt struktur og datadisciplin at få informationerne rubriceret og kategoriseret rigtigt. Det er præcis dét, vi gør med den unikke databasestruktur og kodning af vores site.

Usability
Den næste udfordring er, at få det hele til at se let ud set med brugerens øjne. Ofte har man ikke det store overskud, når man i forvejen lider af en eller anden sygdom. Så at navigere rundt på et site, proppet med utilgængelig information og med endeløse indtastninger er ikke lige det, man drømmer om, når man egentlig bare er på jagt efter hjælp. Præcis derfor ser vores site meget simpelt ud, selvom det bagvedliggende er uhyre komplekst.

Hjælp andre og dig selv
Og præcis derfor er nemt at dele sine erfaringer og få kontakt til andre brugere med lignende oplevelser, som man måske kan få hjælp af eller selv hjælpe. Der ligger stor værdi i at hjælpe andre uanset, om man er blevet rask eller stadig er på jagt efter nålen i høstakken. Og er man så heldig at have fundet de vise sten, så vil man ofte være så taknemmelig, at man vil gå en hel del ekstra mil for at hjælpe sine medmennesker og spare dem for de samme lidelser, man selv har gennemgået.

Målet
Alle har en mening om den behandling, de prøver. Mange der lider af en kronisk sygdom prøver utallige behandlinger, og i sagens natur er det ikke alle forsøg, der ender lige positivt. Med andre ord: vi sidder alle med en lille puslebrik der tilsammen vil få os til at se det store billede. Målet er simpelthen at få disse erfaringer opsamlet og systematiseret.  Jo flere, desto bedre. Derfor er enhver beretning, der indtastes på vores site, ligesom en mursten, der er med til at bygge et prægtigt palads af viden. Uafhængigt, åbent, anonymt og frem for alt gratis for alle!

mandag den 21. november 2011

Syg af følelser


Jeg læste for nylig en artikel om stress udløste sygdomme. Hovedtesen var vist noget i retning af, at emotionelt meget voldsomme oplevelser kan udløse en reaktion i kroppen, der bedst af alt kan betegnes som sygdom. Det fik mig til at tænke på, at vores immunforsvar jo bevisligt er meget påvirkeligt af stress. 

Kroppen som fæstning
Jeg fik et billede af, at kroppen er ligesom en fæstning. En intakt, velfungerende og harmonisk krop (med en ditto sjæl) fungerer billedligt ligesom en fæstning: alle mure er tykke og kan modstå selv svære angreb. Voldgraven holde uønskede elementer borte. Bemandingen af bevæbnede soldater forsvarer alle angreb med bue og pil og ved at hælde kogende tjære i hovedet på evt. angribere. 

Vi kan i den vestlige verden godt lide at anskue kroppen som en slags maskine. Det er et billede, vi nemt forstår og som indeholder en masse forklarende metaforer.  Men hvis vi nu i stedet bruger billedet af en fæstning, så kan vi også hurtigt forstå, at en krop, der ikke holdes ved lige eller som belastes af et tungt eller nedtrykt sind, nemmere vil kunne indtages af angribende fjender. 

Nedbrud
Og hvad kan så nedbryde vores krop? Vi ved, at fx stress kan reducere vores immunforsvar. Læg mærke til ordet "forsvar". Det skal forsvare os i en farlig verden fuld af fjender. Og hvad er stress? Det er vel en belastning der rækker ud over kroppen og sjælens formåen. Enhver organisme har en vis formåen. Et træs grene kan svaje, så de undgår at brække i stormen. Men bliver stormen for stærk, knækker grenen eller hele træet. 

Overbelastning
Som moderne mennesker elsker vi udfordringer. Og som mennesker har vi også evnen til at elske og dermed desværre også risikoen for at miste. Dette er bagsiden af medaljen. Mister vi nogen eller noget, vi virkelig elsker eller udsætter vi os for udfordringer, der er for store eller for belastende, nedbryder vi vores fæstning i kroppen. Og så bliver vi syge. Hvilken sygdom afhænger af, hvem vi er, hvor vores svage sider er samt hvor i fæstningen, der bliver slået hul. 

Videre til Lachion



mandag den 10. oktober 2011

Bedøm din behandling

Nu har danske læger fundet ud af, at der er ved at være for mange børn med ADHD. Sikke en erkendelse. Da jeg var dreng i halvfjerdserne var der ingen. Diagnosen var slet og ret ikke opfundet. Er mekanismen, at har man først beskrevet nogle symptomer og kategoriseret dem som "sygdom" og fundet et medikament til den, så vil antallet med den pågældende sygdom bare stige og stige? Det kunne man næsten have på fornemmelsen.

Spørgsmålet er, om vi som mennesker ganske enkelt har brug for, at vores symptomer får et navn, en anerkendelse samt en egnet medicinering? Spørgsmålet er også, om vi som samfund er i stand til at lære tilstrækkeligt af hinandens erfaringer med diverse behandlinger?


Forestiller man sig, at en patient går hos en behandler, så er der i virkeligheden kun to muligheder: enten bliver patienten rask af behandlingen uden at der går en feedback tilbage til behandleren. Eller patienten bliver ikke rask men kommer igen hos samme behandler eller hos en anden behandler. Også dette foregår oftest uden feedback. 

Lær af hinanden
Man kan derfor spørge sig selv om, hvor gode vi er til at lære af vores egne og andres erfaringer. 

På Lachion kan man registrere sine erfaringer med stort set alle typer behandlinger mod stort set alle sygdomme. Tanken er, at vi skal blive bedre til at lære af hinanden og faktisk selv som patienter være med til at opbygge ny, faktisk viden, baseret på vores egne erfaringer. 

Hop til Lachion og begynd at dele DINE erfaringer. 

onsdag den 20. juli 2011

Kommentar til Poul Høi: Crowd sourced health nu i Danmark

Interressant betragtning om at lægge de syge ud på internettet. Crow sourced health data eller Health 2.0 ER skam på vej ind i Danmark. Det seneste år har vi prøvekørt første generation af et rent dansk site www.lachion.dk hvor man kan bedømme sine behandling og sågar også sin behandler - det være sig inden for konventionel eller alternativ behandling. Sitet opsamler crowd data og genererer statistik der er tilgængelig for alle - både patienter, sundhedsprofessionelle, nysgerrige osv.

Eneste lille nuance i forhold til Høis betragtning er, at her er det de syge selv, der lægger deres data ud - ikke lægen! Pointen med crowd data er jo netop at undgå det “filter” som lægen selvsagt vil være. Både på godt og ondt. Et site som www.lachion.dk påberåber sig således ikke at være en “sandhed” eller “videnskabelig”. Tværtimod.

Men det er en second opinion - en kilde til inspiration og måske til uddybende indsigt i ens egen sygdom hvad angår behandlingsmuligheder, behandlingsresultater, bivirkninger og mulige alternativer.
Holdningen til sygdom og behandling er i skred i disse år. Tidligere var lægen den absolutte ypperstepræst på området, men det ændrer sig af flere årsager.

Dels går hele verden i retning af større åbenhed og “community” tankegang og dels bidrager skandaler omkring lægers sommetider lidt for tætte bånd til medicinalindustrien til, at autoriteten mindskes. Endelig er der ganske enkelt bare mange sygdomme, hvor den gængse medicin ikke har mange andre svar end “det må du lære at leve med” og det er præcis, hvad moderne mennesker ikke længere vil.

Derfor tager de ofte sagen i egen hånd og benytter de midler, der findes for at finde det svar, de ønsker at høre. Vi har derfor blot set de allerførste, spæde skridt på vej til en helt anden måde at tænke sundhed på.
Gå til Lachion.

tirsdag den 24. maj 2011

Sandheden om medicin

Selvom effekten ofte ikke er dokumenteret, er der mange der valfarter til de alternative behandlere. Hvorfor? Er vi godtroende eller har vi bare lyst til at prøve det fordi det jo kunne være at det virkede?

En ting er sikkert: meget af det, der tidligere var meget alternativt er i dag blevet en del af det gode selskab. Og hvem ved. Måske er en del af det, der i dag er alternativt og kættersk i de almindelige lægers øjne, en skønne dag velbelyst og dokumenteret.

Man kunne argumentere for, at det burde være op til brugerne at bedømme om den ene eller den anden behandling virker eller ej. Og det samme burde i og for sig gøre sig gældende mht. almindelig medicinsk behandling, hvor man i flere tilfælde tilskriver over 80 pct. af virkningen placebo-effekt - bl.a. inden for behandling af depression!

Hvilken medicin eller behandlingsform har du DU erfaring med? Log ind og skriv en beretning nu, og vær med til at skabe ny viden. Den rigtige sandhed er også DIN sandhed.

Videre til Lachion

fredag den 8. april 2011

Medicin som blandede bolcher

Danskerne spiser medicin i lange baner: omkring trekvart mio. danskere får mere end 6 forskellige typer medicin. Og hvad værre er: den udskrives af flere forskellige læger - ofte ganske ukoordineret. Dette burde lægge et voldsomt pres på Health 2.0 - altså behovet for at registrere de virkninger og bivirkninger man oplever ved forbrug af forskellig medicin.

Ingen har nemlig et overblik over konsekvenserne af dette medicinforbrug. Når man forsker i medicin, tester man normalt ét præparat ad gangen. Nu er medicin jo ikke bolcher, men kemi. Det er derfor, at man oftest kan registrere en bestemt systematisk virkning hos et større antal forsøgspersoner.

Men hvad nu, hvis man begynder at blande én slags kemi med en anden? Hvad sker der så? Eller tre, fire, fem, seks forskellige typer stoffer? Tør man tro på, at bare fordi den ene læge siger, at man skal tage den og den medicin, så er man på den sikre side? Næppe.

Lachion kan man registrere en hvilken som helst type behandling og medicin og angive, hvordan den virker - og man kan sågar registrere, hvis man tager flere typer præparater på samme tid. Med tiden får vi så et overblik over, hvad konsekvensen af "de blandede bolcher" er for den enkelte oven i købet fordelt på køn, alder, vægt osv.

Det burde da interessere både patienter og læger.

Videre til Lachion

fredag den 11. marts 2011

Er genkortlægning nok?

Flere taler for, at bare vi får kortlagt alle vores gener, så har vi en færdig nøgle til det forjættede land, hvor man kan brygge individuelle medicin-cocktails, der passer netop til ens genetik. Spørgsmålet er, om det virkelig er så let? Tør man tro på, at generne ALTID og i ALLE SITUATIONER opfører sig som man regner med? Hvad med miljøet?

Flere forskere i epi-genetik dokumenterer at cellerne, trods deres genetiske arv, kan opfører sig vidt forskelligt afhængigt af det miljø, der eksisterer i. Det er derfor tvivlsomt, om den meget mekaniske tilgang til området, som traditionelt har præget vestlig medicinsk forskning, kommer til at sikre et egentligt gennembrud.

I vejen står forestillingen om at mennesket alene kan opfattes som en mekanisk, kemisk fabrik, der lader sig føje under forskellige matematiske formler. Ønsket om at forstå og herske er begribeligt og sikkert også meget menneskeligt. Men som epi-genetikken, der studerer samtlige menneskes 50 mia. celler, så småt har fået fat i, er der tale om en kompleksitet, der i hvert fald for nærværende rækker en del ud over de gamle kemifabrikkers tankesæt.

Måske skulle man afprøve helt anderledes måder at tænke på?

torsdag den 3. februar 2011

Use it or lose it

Kroppen er et sælsomt apparat. Den kan godt lide at blive brugt - ja faktisk bliver den stærkere og mere robust af at komme ud og løbe eller cykle en tur i skoven! Ikke at det skal blive det sædvanlige sundhedshysteri med at man SKAL bevæge sig så-og-så mange minutter hver dag for at reducere risikoen for en eller anden sygdom med så-og-så mange procent. Så enkelt er det nemlig nok heller ikke ...

Men når det er sagt, så viser utallige undersøgelser, at noget af det værste, man kan gøre er ikke at gøre noget. Med sin krop forstås (men sikkert også i det hele taget med sit liv). Manglende bevægelse nedsætter kroppens muskelkraft, hjertets kapacitet, blodets evne til at optage ilt - men oven i hatten har det også indflydelse på en lang række mere generelle faktorer. Fx immunforsvaret, ens psykiske tilstand, motivation, stress-tærskel, velbefindende osv.

Alene det at bevæge sig vil dermed formodentlig kunne erstatte endog meget store mængder medicin og anden behandling. Hvis vi hver især vænnede os til at dyrke motion og holde vores krop i form også - eller måske netop især - i perioder hvor vi ikke føler, vi har det nødvendige overskud, så ville vi blive styrket på både krop og sjæl.

Det kan være tungt at bære ansvaret for ens eget liv. Men det gælder altså med kroppen som med alt andet, vi har med at gøre i vores liv: use it or lose it.

Del din sundhed på Lachion.




fredag den 7. januar 2011

Think positive


Man har i den vestlige medicin altid troet, at kroppen var næsten fuldstændig adskilt fra psyke og sjæl: den var en slags "biokemisk maskine". Gik den i stykker skulle den bare repareres - enten via skalpellen eller vha. kemiske stoffer. 


Den østlige tradition har haft en mere holistisk tilgang til tingene og har især fokuseret på tankens kraft igennem bl.a. meditation og en anerkendelse af, at mange sygdomme er det vi normalt kalder psykosomatiske, altså kropslige symptomer der egentlig bunder i psykiske problemer. 

I sin bog "The Missing Link" fører forfatteren, den anerkendte cellebiolog, Bruce Lipton, bevis for at tankerne rent faktisk er i stand til at påvirke vores celler. Han går så langt som til at dokumentere, at selv vores DNA kan påvirkes og ændres - noget der indtil for nylig nærmest ville blive betragtet som en kættersk påstand. 

Men hvad kan vi bruge denne viden til? Nuvel - grundlæggende kan man - ikke mindst som patient - bruge det til at skifte perspektiv. Det burde give mange mennesker håb, at hjernen i bund og grund er et omvandrende medicinskab, der i modsætning til meget kemisk baseret medicin, ikke giver nogen bivirkninger. 

Vi kan altså ved at ændre vore måde at tænke på, ikke blot ændre vores humør og generelle sindstilstand - vi kan sågar ændre vores egne cellers opførsel. Forskning i kvantefysik tyder oven i købet på, at man sågar via tankens kraft også kan påvirke stof der ligger uden for vores egen krop, selvom der nok går endnu et par år inden man har fundet den eksakte, naturvidenskabelige formel for at føre det endelige bevis. 

Sikkert er det under alle omstændigheder, at naturvidenskaben atter en gang komme haltende bagefter og nu kan gentage, hvad mange andre lærdomme længe har hævdet. Så be positive - think positive. 

Bedøm din egen behandling og registrer dine bivirkninger på Lachion.