fredag den 7. januar 2011

Think positive


Man har i den vestlige medicin altid troet, at kroppen var næsten fuldstændig adskilt fra psyke og sjæl: den var en slags "biokemisk maskine". Gik den i stykker skulle den bare repareres - enten via skalpellen eller vha. kemiske stoffer. 


Den østlige tradition har haft en mere holistisk tilgang til tingene og har især fokuseret på tankens kraft igennem bl.a. meditation og en anerkendelse af, at mange sygdomme er det vi normalt kalder psykosomatiske, altså kropslige symptomer der egentlig bunder i psykiske problemer. 

I sin bog "The Missing Link" fører forfatteren, den anerkendte cellebiolog, Bruce Lipton, bevis for at tankerne rent faktisk er i stand til at påvirke vores celler. Han går så langt som til at dokumentere, at selv vores DNA kan påvirkes og ændres - noget der indtil for nylig nærmest ville blive betragtet som en kættersk påstand. 

Men hvad kan vi bruge denne viden til? Nuvel - grundlæggende kan man - ikke mindst som patient - bruge det til at skifte perspektiv. Det burde give mange mennesker håb, at hjernen i bund og grund er et omvandrende medicinskab, der i modsætning til meget kemisk baseret medicin, ikke giver nogen bivirkninger. 

Vi kan altså ved at ændre vore måde at tænke på, ikke blot ændre vores humør og generelle sindstilstand - vi kan sågar ændre vores egne cellers opførsel. Forskning i kvantefysik tyder oven i købet på, at man sågar via tankens kraft også kan påvirke stof der ligger uden for vores egen krop, selvom der nok går endnu et par år inden man har fundet den eksakte, naturvidenskabelige formel for at føre det endelige bevis. 

Sikkert er det under alle omstændigheder, at naturvidenskaben atter en gang komme haltende bagefter og nu kan gentage, hvad mange andre lærdomme længe har hævdet. Så be positive - think positive. 

Bedøm din egen behandling og registrer dine bivirkninger på Lachion.