fredag den 28. maj 2010

Nix pille!

Danskerne spiser piller og kosttilskud som aldrig før. Vi hører igen og igen, at nu skal vi spise fiskeolie, nu skal vi have D-vitamin, jern og kalk. Hvis vi drikker kaffe eller ryger, skal vi skovle C-vitamin ind, og ind imellem kommer der så en eller anden kontraordre - enten fra en "ekspert" eller fra Sundhedsstyrelsen. Hvad skal man tænke - hvad skal man tro? Er vi ikke nået så langt ind i junglen, at ingen længere rigtig kan sige, hvad der er op eller ned, rigtigt eller forkert?

Bag ved alle de sikkert velmente råd kan der være forskellige interesser: økonomi, ønsket om at "styre", kamp om autoritet osv. Under alle omstændigheder må man som almindelig forbruger stille sig selv det spørgsmål, om de mange råd nu også er helt neutrale. Oven i det kommer så hele diskussionen omkring individuelle forskelligheder i sundhedstilstand, alder, livsstil og måden at belaste sin krop på.

Kan det virkelig være rigtigt, at man kan udstede en standardanvisning omkring kosttilskud der gælder for alle mennesker? Det virker ikke helt sandsynligt. Som nævnt anbefales rygere og kaffedrikkere mere C-vitamin end andre mennesker. Professionelle idrætsudøvere falder også ind i en mere speciel kategori og rådgives ofte til at tage høje doser af vitaminer og mineraler samt specielle diæter.

Hvordan man end vender og drejer det, kommer man ikke uden om, at man som ansvarligt og selvstændigt menneske selv må gøre sig sine overvejelser og træffe beslutninger - ikke kun om kosttilskud, men også generelt omkring, hvad man selv synes, ens krop fortjener. Og uanset hvad, findes der nok ikke den pille, der kun enten er god eller dårlig.

Men på Lachion kan man registere sine erfaringer med diverse piller og kosttilskud og selv angive de resultater, man oplever. Når tilstrækkelig mange gør det, genereres der en brugerbaseret statistik, som alle kan få glæde af.

Gå til Lachion

lørdag den 15. maj 2010

En (akupunktur)nål i høstakken

I den forgangne uge er sagen om mirakel-lægen Klaus Lundsgaard, der sprøjtede med binyrebarkhormon i stedet for at give akupunktur, vokset yderligere, og der er sågar blevet lavet en forening, der påtænker at stævne lægen. Nu er det spørgsmål, man stiller sig selv: var den en nål i en høstak – eller er der flere behandlere, der snyder på vægten? Og kan man overhovedet stole på nogen længere?

Svaret må vi nok finde i os selv og vores egen dømmekraft. Problemet er, at man som patient ofte er sårbar og i ubalance og dermed et nemt offer for at blive udnyttet. Har man en eller anden lidelse, der bare ikke vil gå væk, ja så føler man sig tvunget til at være åben overfor det der er nyt. Det gælder også behandlingsmetoder og behandlere! Men man skal selvfølgelig ikke sætte sin dømmekraft over styr. En god måde at undgå dette på er ved at være åben og i kontakt med ligesindede omkring ens oplevelser.

Hvis noget virker for godt til at være sandt, er det ofte fordi, det ikke er sandt eller godt. På Lachion.dk er det muligt at bedømme den læge eller behandler, man har prøvet. Det resulterer i to ting. Den ene er, at man reflekterer over, hvad man har oplevet og med hvilke resultater. Det andet er, at andre brugere har mulighed for at tage ved lære af ens erfaringer. På den måde ville man have kunnet nå at advare hinanden i sagen om den lige lovligt kreative akupunktør, hvis skandaløse bedrag altså først nu er blevet afsløret.

At finde den rette medicin og behandling kan være som at finde den berømte nål i høstakken. Tør vi tro på, at Lundsgaard-affæren er en enlig svale eller skal vi simpelthen bare fremover være mere på vagt?

fredag den 7. maj 2010

Høfeber eller guldfeber?

Netop nu er det sæson for høfeber eller græspollenallergi, som det også hedder. Næser løber, øjne rinder i vand og det ene nys afløser det andet. Det skønnes, at op imod én million (!) danskere lider af høfeber. Enhver der har prøvet at det, ved hvor irriterende det er og hvor meget det går ud over ens livskvalitet. Nu skulle man tro, at det var en smal sag at kurere noget så simpelt som høfeber, men det er faktisk ikke tilfældet. Antihistaminer, spray, kortison osv. bliver langet over disken på landets apoteker i forsøget på at dulme symptomerne. Men desværre er der mange, der ikke oplever nogen væsentlig bedring de mange præparater til trods. Markedet for behandling er i millionkassen og der bliver lavet rigtig mange penge.

Der  findes selvfølgelig også en masse alternative behandlere, af hvilke mange hævder at kunne hjælpe. Det er sikkert også tilfældet, men man ved jo ikke altid, hvem man skal gå til - hvem der er dygtig og hvem der ikke er så dygtig. Da jeg selv gik på behandler-safari for nogle år siden, besøgte jeg over hundrede behandlere med min kroniske løbenæse. Det var en ekspedition udi alskens forskellige behandlingsformer, præparater mv. Det meste hjalp mig ikke det mindste og var oven i købet temmelig dyrt.

Efter lang tids søgen fik jeg endelig hjælp, men måtte helt til Tyskland - homøopatiens hjemland. Kun takket være en jernvilje og en grænsende til det vanvittige stædighed kom jeg så langt. Mit råd til andre er derfor, at blive ved med at lede efter en egnet behandling - at være kritisk og bruge sin sunde fornuft. Det skal nok lykkes, hvis man ikke giver op. Min egen beretning ligger på Lachion under profilen "Founder".

Gå til Lachion