fredag den 8. april 2011

Medicin som blandede bolcher

Danskerne spiser medicin i lange baner: omkring trekvart mio. danskere får mere end 6 forskellige typer medicin. Og hvad værre er: den udskrives af flere forskellige læger - ofte ganske ukoordineret. Dette burde lægge et voldsomt pres på Health 2.0 - altså behovet for at registrere de virkninger og bivirkninger man oplever ved forbrug af forskellig medicin.

Ingen har nemlig et overblik over konsekvenserne af dette medicinforbrug. Når man forsker i medicin, tester man normalt ét præparat ad gangen. Nu er medicin jo ikke bolcher, men kemi. Det er derfor, at man oftest kan registrere en bestemt systematisk virkning hos et større antal forsøgspersoner.

Men hvad nu, hvis man begynder at blande én slags kemi med en anden? Hvad sker der så? Eller tre, fire, fem, seks forskellige typer stoffer? Tør man tro på, at bare fordi den ene læge siger, at man skal tage den og den medicin, så er man på den sikre side? Næppe.

Lachion kan man registrere en hvilken som helst type behandling og medicin og angive, hvordan den virker - og man kan sågar registrere, hvis man tager flere typer præparater på samme tid. Med tiden får vi så et overblik over, hvad konsekvensen af "de blandede bolcher" er for den enkelte oven i købet fordelt på køn, alder, vægt osv.

Det burde da interessere både patienter og læger.

Videre til Lachion