onsdag den 15. september 2010

Giver høj alder bivirkninger?

Når man forsker i bivirkninger, tester man ofte stofferne på unge, sunde og raske mennesker og ofte kun et stof ad gangen. Men hvad sker der med ens indre organer, når  man ikke længere er så ung og rask? Nyrer og lever fungerer måske ikke så effektivt som tidligere, og samtidig kan det være, at man måske ikke helt lever så sundt, som man gjorde en gang ...

Hvis man så samtidig pludselig indtager flere slags medicin på én gang, kan de godt være, at ens krop reagerer noget anderledes. Nogle mener, at op til 30 pct. af alle symptomer hos ældre mennesker, skyldes den medicin, de indtager. Det vil i praksis sige, at den medicin, som skulle gøre én rask, i nogle tilfælde kan virke lige modsat og gøre en syg, hvilket jo i sig selv er ret tankevækkende.

Kommer man altså først i gang med forskellige typer medicin, er der altså en risiko for at man kommer ind i en slags ond spiral, hvor man får flere og flere symptomer, der så skal behandles med ny medicin, som så igen kan skabe nye problemer ...

Lachion kan du selv registrere dine bivirkninger og være med til at skabe ny viden om den behandling, du bruger.

1 kommentar:

  1. Ja, det kan der jo være noget om, for ikke at sige en hel del. Det er jo også derfor, at der er mange der oplever det som et valg mellem pest eller kolera ift. at blive behandlet med et præparat som giver måske/måske ikke, stærkere bivirkninger end de reelle smerter ved sygdom.. og sker det for mig eller er jeg en af de heldige der bedre kan tåle behandlingen.. og hvordan ser andre patienters medicinske baggrund ud og sygdoms historie som godt kunne tåle behandlingen. Kan godt følge dig i, at det kan give meget mening at læse om andres beretninger.

    SvarSlet