torsdag den 8. juli 2010

Det syge Danmark

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2008 4,9 mio. lægebesøg med offentligt tilskud i Danmark. Det svarer til, at praktisk talt alle er syge mindst en gang om året! Hvor mange der går til alternative behandlere eller undlader at gå til behandling, hvor de i virkeligheden burde, findes der ikke umiddelbart tal på.

Interessant er det også at opfattelsen af, hvad det vil sige at være syg forandres i disse år. Mange mennesker er således på permanent medicinering, uden at de nødvendigvis opfatter sig selv som syge, og samtidigt bliver det på den anden side mere og mere almindeligt at "tage et eller andet" - det være sig kosttilskud, receptfri medicin eller såkaldte præstationsfremmende midler.

Man kunne mene at denne udvikling står i lidt skarp kontrast til de gamle romeres devise om "en sund sjæl i et sundt legeme", eller "Anima Sana In Corpore Sano".

Det er under alle omstændigheder interessant at notere sig, at flere og flere mennesker – syge eller ej – bekender sig til forestillingen om, at svaret på vores helbredsmæssige udfordringer altid ligger i at tilføre frem for at fjerne noget ... 

Gå til Lachion