fredag den 3. september 2010

Den tålmodige patient


Man skulle tro, at ordet "patient" kom af det engelske "patience" og betød tålmodighed. For nylig skulle jeg til en undersøgelse med min kæreste på et af landets mest moderne sygehuse. Elevatoren kunne selv tale og bragte os hurtigt til den rigtige afdeling. Der duftede af hospitalssprit blandet med gammel, opbrugt luft fra sengeafsnittene. Da vi havde meldt os ved lugen, blev vi bedt om at tage plads - og så begyndte vi at vente.

Det tog ikke mere end en halv time at bladre de slidte dameblade fra sidste år igennem. Jeg sad og betragtede de automatiske døre gå op og i. Igen og igen. En eller anden sensor havde bestemt sig for at leve sit eget liv, og døren åbnede og lukkede uanset, om der kom nogen eller ej! 

Nu var to timer gået. Mørket udenfor det pansertykke glas var begyndt at trykke sig ned over bygningen. Jeg skiftevis rejste mig og satte mig ned igen. Forsøgte at mobilisere al min tålmodighed. Maven var begyndt at knurre, men der var selvfølgelig ingen mad, så jeg hældte en halv kop daggammel kaffe i et plastickrus. Den smagte bitter-fælt og var højest et par grader over stuetemperatur. Så satte jeg mig ned igen. Nu var der gået tre timer og det virkede som om natholdet umærkeligt havde indfundet sig.

Flere gange var jeg henne ved lugen for at spørge den tilsyneladende hårdt pressede sygeplejerske om, hvornår vi kunne forvente at min kæreste blev undersøgt. ”Når der kommer en læge”, mente hun. Da jeg ikke havde svært ved at følge den betragtning, satte jeg mig igen tungt ned i den tyndt polstrede stol. Vi nærmede os fire timer. Hvad jeg end havde haft af reserver af tålmodighed, var nu definitivt brugt op. Hvordan kan man få mennesker til at sidde og vente i fire hele timer på at blive tilset af en læge? Mangler vi læger? Har vi ikke verdens bedste velfærdssystem – eller er det bare en illusion, vi så gerne vil holde fast i?

Senere slog jeg ordet ”patient” op, og fandt ud af, at det faktisk kommer af latin ”patiens”, der betyder ”lidende”, og nu forstod jeg pludselig hvorfor ... 


Gå til Lachion

Ingen kommentarer:

Send en kommentar