Flere taler for, at bare vi får kortlagt alle vores gener, så har vi en færdig nøgle til det forjættede land, hvor man kan brygge individuelle medicin-cocktails, der passer netop til ens genetik. Spørgsmålet er, om det virkelig er så let? Tør man tro på, at generne ALTID og i ALLE SITUATIONER opfører sig som man regner med? Hvad med miljøet?
Flere forskere i epi-genetik dokumenterer at cellerne, trods deres genetiske arv, kan opfører sig vidt forskelligt afhængigt af det miljø, der eksisterer i. Det er derfor tvivlsomt, om den meget mekaniske tilgang til området, som traditionelt har præget vestlig medicinsk forskning, kommer til at sikre et egentligt gennembrud.
I vejen står forestillingen om at mennesket alene kan opfattes som en mekanisk, kemisk fabrik, der lader sig føje under forskellige matematiske formler. Ønsket om at forstå og herske er begribeligt og sikkert også meget menneskeligt. Men som epi-genetikken, der studerer samtlige menneskes 50 mia. celler, så småt har fået fat i, er der tale om en kompleksitet, der i hvert fald for nærværende rækker en del ud over de gamle kemifabrikkers tankesæt.
Måske skulle man afprøve helt anderledes måder at tænke på?
Flere forskere i epi-genetik dokumenterer at cellerne, trods deres genetiske arv, kan opfører sig vidt forskelligt afhængigt af det miljø, der eksisterer i. Det er derfor tvivlsomt, om den meget mekaniske tilgang til området, som traditionelt har præget vestlig medicinsk forskning, kommer til at sikre et egentligt gennembrud.
I vejen står forestillingen om at mennesket alene kan opfattes som en mekanisk, kemisk fabrik, der lader sig føje under forskellige matematiske formler. Ønsket om at forstå og herske er begribeligt og sikkert også meget menneskeligt. Men som epi-genetikken, der studerer samtlige menneskes 50 mia. celler, så småt har fået fat i, er der tale om en kompleksitet, der i hvert fald for nærværende rækker en del ud over de gamle kemifabrikkers tankesæt.
Måske skulle man afprøve helt anderledes måder at tænke på?
