fredag den 25. juni 2010

Kroppen som fængsel

Mange, der lider af en sygdom, har en ting til fælles: kroppen kan føles som et fængsel, man er spærret inde i. Der findes et utal af modbydelige sygdomme, der hver har deres egen måde at begrænse kroppens frihed på. 


Nogle gør én handicappet et bestemt sted, mens andre påvirker hele kroppen og nedsætter dens generelle funktion og ens velbefindende. At have en krop, der fungerer perfekt og er i balance er i virkeligheden den ypperste luksus, et menneske kan have. 


Men ofte erkender vi det først, når vi ER blevet syge og den frie krop er blevet historie. I virkeligheden kan vi - alle læger og vores veludviklede medicin til trods - ikke tage noget for givet. Vi ville ønske, at der var en højere retfærdighed, et slags regnskab hinsides, som kunne sikre os mod alskens sygdomme og ulykker.


At spise sundt og motionere er selvsagt vigtigt; men det bliver aldrig nogen garanti. Når alt kommer til alt, er det vigtigste nok vores evne til at værdsætte og føle taknemmelighed. Og hvor svært det end kan være, når man er tynget af sygdom, så er denne evne vigtig at opøve uanset, hvor man står i livet. 


Det lyder selvfølgelig som en ældgammel floskel, men det er stadig sådan, at livet er en gave. Hver dag!


Gå til Lachion

søndag den 13. juni 2010

Patienter skaber ny viden på nettet!

Når man fejler et eller andet - alvorligt eller mindre alvorligt - er der ofte uoverskueligt mange tilbud at vælge imellem. Af og til hører man fra lægen, at det kan man ikke rigtigt forklare, eller at det må man lære at leve med. Eller man får tilbudt en type medicin, der giver bivirkninger i større eller mindre grad. Endelig kan man jo også forsøge sig i junglen af alternative behandlere. Men mest afgørende er nok, at man lytter til sig selv og spørger sig selv til råds. Man ved selv bedst, hvad der er rigtigt, men selvfølgelig kan det også være rart at vide, hvad andre har gjort i en lignende situation. På Lachion kan alle lægge data ind omkring deres sygdom og behandling. Og takket være en omfattende database kan man se, hvem der har prøvet samme behandling, hvor længe samt hvilke bivirkninger, der evt. er rapporteret om. Hele dette fænomen - at patienter på nettet går sammen og skaber ny viden - kaldes Health 2.0. Det er selvsagt ikke en erstatning for lægen, men snarere et supplement, der kan være interessant for rigtigt mange patientgrupper. 
Gå til Lachion.